I et forsøg på at finde vores rødder, kultur, traditioner og andet vil vi her fortælle beretninger/historier om Nyborg Sportsfiskerforening, som vi håber andre også vil finde interessante.

Her på redaktionen er vi interesserede i alt, hvad der har med Nyborg Sportsfiskerforening at gøre. Ligger du inde med anekdoter, små historier eller beretninger om foreningen eller tidligere medlemmer, er du meget velkommende til at berette herom.

Send materialet til os og vi vil herefter bringe det her på siden.

I forbindelse med 50 års jubilæet kunne man i forenings bladet Knæk og Bræk nummer 5 fra november 1994 læse Det er også ”Lystfiskerliv” af Aage Stokbro Nielsen

Når man, som jeg, sidder her og funderer på hvad der kan være at skrive om i en fiskeforenings 50 års jubilæumsskrift falder det vel mest naturligt at skrive om fiskeriets glæder og mange oplevelser tæt på naturen ude ved fiskevandene, og om mange store fangster. Det er der dog skrevet tykke bøger om.

 og med et langt liv som lystfisker bag sig falder tankerne dog også automatisk tilbage på mange underlige oplevelser, fiaskoer og tildragelser, så hvorfor ikke indvie læserne i dem.  (Og det er ikke lystfiskerskrøner alt sammen).

Den knurrende ål fra vindinge å.  Jeg husker, engang jeg en lørdag nat var alene ude at tatte ål i Vindingeåen – det var mørk nat og så stille at man næsten kunne høre regnormene snakke sammen, - Sct. Hansormene lyset i krattet og mus og andre smådyr puslede i græsset, -alt  åndede stilhed, kun blev der lidt uro når en ål bed på og med et lille plunk landede på det medbragte udbredte lagen. Så skulle den i sækken, tatten ud igen og roen sænkede sig atter over natten og livet i græs og å puslede videre.

Så skete det – et helt fantastisk ryk i tatten, :” Det må være en gedde eller et bundbid” men pludselig slap det og på forunderlig vis, næsten med overnaturlig kræfter, hoppede en kæmpe ål (2 kg. – 112 cm.) ud af vandet og landede på det hvide lagen. Det krævede mere mod end jeg havde at gribe om uhyret så den blev pakket godt ind i lagenet og det hele puttet ned i sækken til de andre ål.

Endnu dybt rystet og med nerverne i laser kom tatten igen i åen. Piben blev tændt, nerverne faldt til ro, livet genopstod.

 Da lød der pludselig en dyb knurren indefra ålesækken. Nu skal man sætte sig ind i, at det var kulsort nat, langt fra alfarvej og fantasien let spiller en et  puds en sådan nat så jeg skuttede mig lidt og passede min tat indtil der igen lød en knurren fra sækken. – så kunne nerverne ikke mere, - der blev snøret godt for sækken, jeg fattede min tatstang og øvrige udstyr og piskede hjemad gennem brændenælder, sump og krat. 

Godt kommet hjem luskede jeg i seng og først efter nogle timer a det var blevet lyst vovede jeg at kikke i sækken. Ved en god ven fik jeg den vejet, målt og lagt i fryseren. Først senere fik jeg en naturlig forklaring på knurreriet.

Når luften i svømmeblæren på en ål der er kommet ud af sit rette element slipper ud kan det lyde som en hund der knurrer, især da forudsat ålen har en pæn størrelse. 

1. jeg fik både diplom og gaver fra ”Vi Lystfiskere”, så det er ganske vist! 

Den Bortkomne røgål  Jeg mindes også at åletatteri kan føre til om ikke skilsmisse så dog røg i køkkenet.

Efter en nattur kom jeg ret sent (eller tidlig morgen) hjem – havde fanget 7 ål, - var for træt til at rense dem straks og satte dem ud i fodbadet, - fortalte at jeg havde 7 ål med hjem.

Næste morgen da de skulle slagtes var der kun 6.

Inden vi havde delt indbo og skrevet skilsmissepapirer kom jag til at se at afløbsristen i badeværelset lå lidt underligt og da jeg ville lægge den på sin rette plads skimtede jeg lige halen af den forsvundne ål. Der måtte knibtang og gode kræfter til at få den halet ud igen og tilbage i fodbadet. Freden i hjemmet var genoprettet! 

Helt tilbage fra mine drengeår husker jeg en helt anden kamp om ål. Tæt ved hvor vi dengang boede, var der 3 søer. På et tidspunkt var den ene sø tømt for vand, vist nokfor at søge efter en formodet druknet. Vi drenge kunne af og til se nogle store ål bugte og vride sig i mudderet derude. Da vi havde en aftager af ål til den formidable pris af 1 kr. pr. stk. skal jeg sige at der var kamp at komme derud når vi så en ål derude i mudderet. Den der så den først mente at det var hans, den der første fik stridt sig igennem pløret og først fik hånd på ålen at det var hans. Når man, som alle ålefiskere ved hvor svært det er at holde en levende ål med hænderne og samtidig at forsvare byttet kan forestille sig sceneriet, og tænke sig til hvor mange ål der kom på land når man stod i mudder til navlen. Ak, ja, 1 kr. var mange penge dengang. 

I mørke er alle fangster grå  En anden ting jeg husker var fra en tur til Skotland hvor jeg en aften fiskede i en elv tæt på udløbet i havet. Jeg stod i wsders et godt stykke ude i elven da jeg fik et fint hug og fightede på livet løs indtil jeg i mørket derude kunne se en stor hvid slange der bugtede sig, snart under snart over vandet. Med Loch Ness uhyret i tankerne og skrækslagen, ja så gjaldt det kun om at give line og se at komme i land. Da jeg omsider havde fast grund under stævlerne og slangen stadig tilsyneladende sad godt og solidt fast på blinket begyndte jeg at hale ind, alt mens den vred og vendte sig. Den kom på land og først da, i lommelygtens skær så jeg det var et hvidt dæk fra en knallert eller motorcykel der havde vendt og drejet sig i overfladen mens jeg kæmpede med det.! jo, jo

1. maj debut  Da jeg for mange år siden kom til Nyborg meldte jeg mig selvfølgelig ind i den gamle Voldgravsforening.
2. maj stillede jeg i god tid før kl. 6.00 – og blev dybt forundret over at der slet ikke var kommet nogle. Nå, jeg riggede til og satte en skalle på trekrogen og hev den ud midt i Ladegårdssøen. Så skal jeg love for jeg fandt ud af at der var kommet nogle! Det gjaldede fra alle verdenshjørner og bag hver busk: Hov, hov du må ikke begynde før kl. 6.00.

Det var en skrap debut. 

Ulovligt Fiskeri og kontant afregning  Engang, så langt tilbage som under krigen, var vi nogle drenge som (næsten) havde fået lov at fiske i en å på min barndoms hjemegn. Desværre mente en nyoprettet lystfiskerforening ikke helt det samme som os, så det blev der en tilsigelse om at stille oppe på politistationen ud af.

Vi var 6 der kom i fint forhør som blev fortaget af en der i byen meget agtet politimand, der i daglig tale kaldtes Tykke Madsen. Efter forhøret valget vi mellem at blive sendt hjem med en seddel med udsigt til en bøde eller et spark i enden, - og det lå i luften hvad man burde vælge. Heller ikke mindst når man kom hjem for at skulle fortælle hvad der kom ud af det.

Vi blev stillet op på række ved døren, Tykke Madsen gav os hver et solidt los bagi, og dermed var den sag ude af verden. Det var dengang!

Sportsfiskere ude med snøren, ønsker klublokaler.
Nyt klubhus for en krone, Sportefiskerne fik kommunen på krogen.
Lystfiskerne i nyt hus.
Sportsfiskerne fik lokaler for 1 kr.
Plads til blink og flue. Sportsfiskerne indvier klubhus.
Sportsfiskerne får egne lokaler, Slut med at skifte adresse.

Ja det var bare nogle af de overskrifter der var i aviserne i november måned 1989.
Lørdag den 11. november 1989 var der reception mellem kl. 11 og 15, hvor to af klubbens sponsorer, Fiskehallen og Carlsminde bryggeriet, havde garanteret, at man hverken ville komme til at sulte eller tørste.

Vi har her på siden valgt at bringe en hel artikel fra dengang.

En blankpudset krone for et nyt klubhus Lørdagens bedste lystfiskerhistorie i Nyborg >>Fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod, og en gammel gulerod kan du få - for en krone!<< lød sangen i en julekalenderudsendelse for år tilbage. Nyborg Sportsfiskerforening kunne lørdag tilføje: Og et klubhus kan du få – for en krone.

De agerende i dagens bedste lystfiskerhistorie var formanden for Nyborg Sportsfiskerforening, Frank Hansen og kulturudvalgsformand Frederik Nørgaard (S) Nyborg Kommune.   Og da en lystfiskerhistorie vanlig vis bliver bedre og bedre af at blive gentaget, så derfor nok en gang her: For én krone har sportsfiskerne af Nyborg Kommune købt den tidligere Østerøskoles pavillion på Provst Hjortsvej.

Et eksempel for andre  Tilfreds med både salgsaftalen og betingelser var Frederik Nørgaard.  - Begge parter giver noget. Kommunen giver huset, I giver det arbejde, I lægger i moderniseringen. Det kan være et eksempel for andre fremover, sagde han til sportsfiskerne ved indvielsen af det nye klubhus.   Den formidable salgssum vil nu tilgå den kulturelle kasse, hvor den skal være med til at gøre godt ved andre projekter, bekendtgjorde kulturudvalgsformanden med et lunt smil.

Selv sat huset i stand  Sportsfiskernes formand, Frank Hansen, oplyser at medlemmerne fik adgang til huset 1. september.  - Siden har vi lagt nye gulve, sat nye vinduer i, repareret taget, lavet el, fået indrettet værksted til binding af fluer, fremstilling af spindere og blink og støbning af pilke. Hertil har vi et stort samlingsrum og to mødelokaler, alt sammen frisket op med maling og nye gardiner, sagde han.  Omkring 25.000 kroner har foreningen ofret på sagen. Men så har leverandørere af materialer også givet meget favorable tilbud. Bl.a. malingen fik foreningen uden beregning.  - Det har været et knoklearbejde at få i stand i løbet af de to måneder. Men nu har vi de allerbedste rammer om vores klubaktiviteter, sagde Frank Hansen.

Sportsfiskerforeningen har 300 medlemmer, heraf de 70-80 i ungdomsafdelingen. Foreningen har fiskeretten i Vindinge Å, i Kongshøj Å, dele af Ørbæk Å og voldgravene i Nyborg, ligesom man ved Verninge på Midtfyn har en såkaldt put-and-take-dam.  Også en del jyske vandløb har Nyborg Sportsfiskerforening interesser i.  Sportsfiskerne har gennem de sidste par år holdt til i et tidligere værkstedslokale på Bøjdenvej i Vindinge. Før den tid måtte medlemmerne samles i lokaler rundt om på kommunens skoler. 

I Foreningens bladet Knæk og Bræk nummer 3 fra maj 1975 30 år med Nyborg Sportsfiskerforening af Torsten Baumbach

Jeg er blevet opfordret til at fortælle lidt om de 30 år, der nu er forløbet siden starten af Nyborg Sportsfiskerforening, og det gør jeg med glæde, idet jeg håber, det jeg kan komme i tanke om, også kan have interesse for den nuværende generation af sports- eller lystfiskere. Igennem så mange år, er der jo sket et og andet som har givet erfaring til foreningens videre virke.

Den 4. november 1944 i et af krigens mørkeste år samledes 14 fiskeinteresserede på ”Hotel Nyborg” for at oprette Nyborg Lystfiskerforening. Initiativtager var bankassistent Albert Schor, og i den første bestyrelse blev nuværende formand indvalgt som suppleant og har altså været med i samtlige 30 år. Foreningens medlemstal blev begrænset til 30.

Foreningens første fiskevand var Gedsbjergmosen, som vi først skilte os af med for få år siden. Desuden havde vi nogle mosehuller i Refsvindinge og en bid af Hindemae å. Hjulby sø var også på tale men kunne ikke lejes. Fiskelejen varierede fra kr. 25,- til kr. 100,- om året. Ja det var dengang.

Vi kom hurtigt op på maximalt medlemstal og havde hele tiden nogle på venteliste. Men ellers var opgaverne de samme dengang som nu: Forurening, Fisketegn, kastesport, fællesture, hvor vi cyklede til fiskevandet i al slags vejr og vel og mærke fangede fisk. Vi havde pligt til at føre fangstrapport og fra et af årene kan jeg nævne: Kongshøj å – 73 bækørreder, hvor de 27 var over 35 cm. Gedsbjerg – 35 gedder på i alt 90 kg. (blink) 16 gedder på ca. i alt 37 kg. (levende agn). Største fisk – 2 på 8 kg. stk. Af ål var der fanget 44 stk. der var brugbare.

Ja, det er ikke løgn, når vi gamle fortæller, at der var mange fisk dengang. Vi foretog også udsætninger. Ørreder udsattes i åen, og fra Tissø købte vi flere gange geddeyngel, som blev udsat i Gedsbjerg- og Øksendrupmosen. I dag tror jeg ikke geddeyngel vil kunne skaffes. Et andet år blev det nødvendigt at lave fangstbegrænsning af ørreder til højst 35 stk. pr. år, da der var nogle som blev for dygtige.

De første par år gik med at etablere foreningen; men så skete det, som så tit sker: der opstod en utilfreds gruppe, som forlangte bestyrelsens afgang, fordi den efter deres mening ikke bestilte nok: En gruppe blev og fortsatte Nyborg Sportsfiskerforening og en mindretalsgruppe brød ud og dannede sin egen forening. Den nye forening fik dog kun en kort levetid og forsvandt snart ud af billedet.

Efter den omgang er edt kun gået frem for Nyborg Sportsfiskerforening. Begrænsningen af medlemstallet ophævedes, fiskevande lejedes i stor udstrækning, udsætningen blev sat i system, og vi fik efterhånden stor indflydelse på forbundsarbejdet og kredsarbejdet.

Fynsplanen er også et resultat af tanker opstået i Nyborg Sportsfiskerforening. Vi fik bygget nogle pramme som døbtes ”Aborren” og ”Gedden” og hvis disse pramme kunne tale kunne de berette om mange lystige episoder af den ene eller anden art. Også om mange fisk og om store fisk, spørg bolt Eriksen på elværket.

Det, som har kendetegnet denne heldigvis lange gode udvikling, er det gode kammeratskab. Vi kom fra vidt forskelligt miljø og med forskellig baggrund. Det eneste vi havde tilfældes var fiskeriet. Af dette udviklede sig mange og gode venskaber, som på kryds og tværs har dannet baggrund for den gode stemning, der altid råder, når medlemmer af Nyborg Sportsfiskerforening træffes. Vi kan godt drille og tage ”gas” på hinanden, men der er ingen ond mening bag.

Samarbejdet i de forskellige bestyrelser og udvalg, der har fungeret i de forløbende år, er gået gnidningsfrit, og det er sikkert en af grundene til, at vi er nået det, vi har nået i dag. Noget af det som jeg personligt mindes med ekstra stor glæde var turene til Mørrum. De aftner, når vi sad ved det store bål og hyggede os, var der en stemning, som ikke kan beskrives. ”Den skal opleves”.

Af andre minder skal jeg blot nævne, at det under krigen kunne ske, at vi under et bestyrelsesmøde måtte gå i kælderen p.g.a. luftalarmen, og så kunne det godt blive sent før afblæsningen kom. Eller da vi midt under et bestyrelsesmøde hørte, at Kennedy var blevet myrdet. Da troede vi alle, at det ville bryde løs igen, og vi skyndte os trykkede hjem. Men heldigvis trak uvejrsskyerne væk igen og vi kunne trække vejret igen uden angst. Lad os håbe at vi fortsat kan gøre det, så vi frit kan dyrke vor store lidenskab: Fiskeriet. I øvrigt vil jeg ønske for Nyborg Sportsfiskerforening, at det vil lykkes at samle en ung, interesseret og idealistisk indstillet gruppe, der kan overtage styret i foreningen.

Der burde være sket en udskiftning for længe siden, nogle af os er blevet for gamle i gårde og det kniber med at finde på nye initiativer. Derfor er det glædeligt, at vi på den seneste generalforsamling fik dannet de forskellige udvalg, hvor yngre folk kan få nogle erfaringer som giver basis for at kunne arbejde med egentligt bestyrelsesarbejde.

Jeg håber også, at nogle af disse unge vil interessere sig for Kreds- og forbundsarbejdet, således at Nyborg Sportsfiskerforening stadig kan være med til at sætte præg på udviklingen af sportsfiskeriet i Danmark.